David Dencik i ny svensk miniserie

SVT er klar med en ny dramaserie fordelt over tre afsnit. ’Smertepunktet’ er baseret på virkelige hændelser og Elisabeth Åsbrinks bog af samme navn. Omdrejningspunktet i serien er den svenske dramatiker Lars Noréns kontroversielle og fatale teaterprojekt ’7:3’.

28. maj 1999 røver tre mænd en bank i den svenske by Kisa. I høj fart forlader de banken i en stjålet Saab. En politibil sætter på jagt efter dem. Og på en øde landevej holder de ind til siden og venter på politiet. Flugten ender tragisk for de to politimænd. De bliver dræbt på stedet.

”Den her forfærdelige hændelse har næsten status af nationalt traume,” fortæller den dansk/svenske skuespiller David Dencik om den virkelige historie, der ligger bag seriens handling, da NabolandsKanalerne fanger ham over telefonen fra Tyskland, hvor Dencik pt. er i gang med optagelserne til en anden rolle.

Op til hændelsen havde der været stor debat i Sverige. Det skyldtes et teaterstykke ved navn ’7:3’, som Lars Norén havde opsat. Det kontroversielle ved dette stykke var, at skuespillerne var indsatte fra et højsikret fængsel og, værre endnu, at to af dem var erklærede nazister.

Projektet startede med, at Lars Norén modtog et brev fra det højsikrede fængsel Tidaholmsanstalten afsendt fra en række indsatte, der ville høre, om Norén havde et stykke, der kunne passe til dem. Brevet resulterede i et møde mellem fangerne, Norén og hans kollega og producent på Riksteatern i Stockholm Isa Stenberg. Efter lange møder og samtaler mellem Norén, Stenberg og de indsatte igangsatte man arbejdet med et nyt stykke, ’7:3’. Titlen henviser til betydningen af 7:3, der i kriminalforsorgen hentyder til et højsikret fængsel, hvor fangerne ikke har ret til udgang.

”Lars Norén var altid interesseret i det sande og det autentiske. Han var nysgerrig på illegale flygtninge, narkomaner, pædofile, skizofrene, kriminelle. På alle dem, der tilhører det såkaldte skyggesamfund – alle dem, som vi betragter udefra, og som lever på kanten af samfundet. Med stykket ’Personkreds 3:1’ på Edison Teatret året forinden ’7:3’ skildrede han netop samfundets udstødte, så det er jo ikke langt fra at benytte sig af fængselsindsatte,” forklarer Dencik, der i ’Smertepunktet’ spiller rollen som Lars Norén.


David Dencik i rollen som Lars Norén. ©SVT

Men på trods af at Lars Noréns begreb ”virkelighedsteater” var en del af hans virke som dramatiker, var det alligevel voldsomt og dramatisk for offentligheden at give dømte og ikke mindst stadigt indsatte kriminelle med nazistiske holdninger lov til at tale uimodsagt på en scene. Selvom kritikken var enorm, blev samtlige 25 forestillinger gennemført. Men det endelige traume, som Dencik beskriver det, sker da Tony Olsson, en af de indsatte, der deltager i forestillingerne, får udgangstilladelse.

Sammen med to andre røver han dagen efter en forestilling en bank i Kisa og dræber koldblodigt to politimænd på en landevej. Og pludselig var de relevante spørgsmål, Norén forsøgte at forholde sig til om fangernes liv og vilkår, deres forhold til deres dom og at leve med sine konsekvenser, nu ligegyldige. Hvad der kunne have været et rehabiliteringsprojekt, var nu ikke blot en fiasko. Men en katastrofe.

Som portrætteret i 'Smertepunktet': bankrøveriet, der endte fatalt og tragisk for to politimænd i 1999. ©SVT

”Lars Norén gjorde mig til en bedre skuespiller”

Den svenske forfatter, dramatiker og instruktør er ofte blevet kaldt August Strindbergs arvtager. Han har ligesom Strindberg sat et solidt aftryk på dramatikken, men er derudover, om end respekteret og anerkendt, en kontroversiel kunstner. Tykke, hudløst ærlige dagbogsudgivelser, hvor han hænger sig selv og den svenske kulturelite ud, teaterstykker om dysfunktionelle relationer og ikke mindst hans opførelser om samfundets borgere i skyggen har gjort ham til omdiskuteret figur.

Derfor fristes man til at sige, at det kun var ham, der kunne opføre et stykke som ’7:3’ og lade to nazister udtale sig om det svenske samfunds degenerering og perversioner og om deres tro på nazismen som ideologi og samfundsindretning.

Selv mødte David Dencik Lars Norén første gang, da Dancik havde rollen som Hamlet på Kronborg. Her skulle Norén instruere, og det møde er Dencik ikke i tvivl om, gjorde ham til en bedre skuespiller.

”Han er simpelthen en fremragende dramatiker. Jeg blev en bedre skuespiller af at blive instrueret af ham. Der er noget ved hans dramatik, når jeg læser det, hvor jeg bare forstår det. Allerede fra første sætning. Der er ikke noget abstrakt eller uforståeligt over hans tekster. Han er virkelig en stemme, der stadig inspirerer.”

I forberedelsen til rollen læste Dencik mange af Noréns udgivelser. Selvom han havde et personligt kendskab til instruktøren, følte han, at det krævede et stort researcharbejde for at kunne portrættere Norén korrekt. Og især fordi han netop kendte ham og havde en klar fornemmelse af, hvad der ville være en rigtig og forkert imitation.

Det var med stor ærefrygt, David Dencik gik ind i rollen som Lars Norén. ©SVT

”Jeg må nok indrømme, at jeg virkelig havde en ærefrygt over at skulle spille Lars Norén. Det er egentligt lidt mærkeligt, da jeg har spillet en sovjetisk leder i form af Mikhail Gorbatjov og en seriemorder i form af ”Lasermanden”. Jeg tror, det handlede om, at jeg har kendt ham, at det er en virkelig, autentisk person, og så det aspekt, at det faktisk er en rolle, der kommer fra mit eget bagland – fra noget jeg, David, kender til. For det her er en historie om en virkelighed, jeg kender til gennem mit fag og min branche. Det tror jeg fyldte rollen med en form for ærefrygt for mig,” forklarer Dencik men understreger efterfølgende:

”Men det er den her slags opgaver og roller, jeg tænder på. Jeg vil hellere lave det her end at spille en superhelt. Jeg synes, at virkeligheden er rigeligt kompleks for mig.”

Hvordan forholder vi os til projektet i dag med konsekvenserne in mente?

Da forestillingen ’7:3’ skulle opføres, er det klart, at det skabte enorm debat. Især i de intellektuelle og kulturelle kredse. For kan man give taletid til nazister? Altså dømte, indsatte, der er erklærede nazister, der ikke blot spiller skuespil og eller blot agerer som nazister?

Det mente mange ikke, og mange fandt det så grelt, at det endte med, at en dagbladsredaktør endda politianmeldte stykket. I den danske avis Politiken skrev teateranmelderen Lisa Garsdal, efter hun havde set forestillingen: ”Virkelig, virkelig kvalmefremkaldende problematisk er det, at Lars Norén afprøver demokratiets gummigrænser på demagogiens og envejskommunikationens præmisser.”

To ud af de tre indsatte i Lars Noréns stykke '7:3'var erklærede nazister, hvilket skabte stor debat og forargelse. ©SVT

Dencik boede ikke selv i Sverige, da debatten rasede dengang. Men han husker den tydeligt.

”Der var hundredvis af debatartikler og udsendelser. Man kan måske sammenligne det lidt med Muhammed-tegningerne og den debat, de skabte. Hver dag var der nogen, der havde holdninger. Det var ret voldsomt,” fortæller Dencik.

Kritikken gik på flere ting. Nogle følte sig decideret truet af skuespillerne og af det faktum, at de reelt var indsatte. Andre følte stort ubehag, når store dele blandt publikum klappede under og efter forestillingen. For hvad klappede man af? Og nogle kunne nærmest ikke få øje på forskellen mellem teaterstykket og nazister marcherende på gaden. At de var erklærede nazister, var den helt store kæphest.

Norén insisterede dog på at lade fangernes kontroversielle meninger komme til syne. Til Politiken udtalte han dengang: "Jeg tror at udstødtheden, den tidlige brændemærkning, er livsfarlig. Vi må åbne dørene for samtale med de mennesker, som føler og tænker sådan. For udstødtheden er livsfarlig. Her skabes ritualerne, de farlige ideer, nationaltanken, renhedstanken. Det jeg ville med dette stykke, er at spørge: Hvad skal vi gøre?".

Det sidste spørgsmål, Norén stiller, var det centrale hele projektet igennem. Men debatten forstummede og druknede, da de to politimænd senere hen på tragisk vis blev dræbt af en af de medvirkende.

Men skulle projektet så slet ikke have eksisteret?

”Det er nemt at være bagklog,” mener Dencik om det spørgsmål og uddyber:

”Han har jo selv erkendt, at det var en fejl at løfte forestillingen ud af fængslet og spille det på en scene i samfundet. Men det var nu engang kriminalforsorgen, der gav tilladelsen og sagde, at det var sikkert. Det var, så at sige, en perfekt storm af gode intentioner, der endte i en katastrofe.”

Dencik sætter pris på den del af projektet, der gerne ville lave teater med indsatte. Men han slår fast, at han ikke mener, at det burde være blevet overført til offentlige teaterscener – ikke hvem som helst bør kunne stå på en scene og ytre deres radikale holdninger, forklarer han.

Spørgsmålet er så, hvordan vi i dag skal forholde os til projektet?  ’Smertepunktet’ vil forsøge at gå projektets ærinde. Serien forholder sig ikke direkte til de senere drab, men til projektets essens og de spørgsmål, som det rejste, forklarer Dencik:

”Serien forsøger på sin vis at skildre, hvor svært og komplekst det er at placere et ansvar. For det er jo ikke tydeligt. Det, der skete med debatten dengang, var, at den blev kapret af en mordsag. Og så røg muligheden for at diskutere teatrets kraft og kunstens muligheder og eventuelle begrænsninger. Men jeg tror nu også, at ’Smertepunktet’ vil skabe debat. Man kan jo på sin vis sige, at det er en debat, der ikke kan afsluttes – i hvert fald ikke i et demokrati.”

Ligesom ’7:3’ i sin tid forsøger ’Smertepunktet’ at adressere spørgsmålet om, hvordan vi har indrettet os som samfund, og ikke mindst, hvad vi gør med dem, der ikke vil og kan være en del af det. Og de problematikker er lige så relevante nu, som de var dengang, mener David Dencik:

”Man ville jo selvfølgelig ønske, at der ikke var kriminelle, nazister og bandemedlemmer. Men altså nu er de her jo. Så hvad skal vi stille op med dem? Hvordan skal vi forholde os til dem? De forsvinder jo ikke af sig selv. Vi bliver nødt til at deale med det.”

Premiere på SVT og tilgængelig som streaming

’Smertepunktet’ har premiere 21. april klokken 21.00 på SVT og sendes over tre søndage. Serien kan efter endt udsendelse streames hos fx YouSee, Norlys og Waoo.

Sådan ser du NabolandsKanalerne.