Har du set en tysk krimi for meget eller dykket lidt for langt ned i de nervepirrende svenske dramaer? Trænger du til en pause? Fortvivl ej! Vi har samlet tre stærke dokumentarer fra vores nabolande, der rejser vigtige politiske og etiske dilemmaer, og giver et fascinerende indblik i ukendte verdener.
Og det bedste af det hele? Hvis du ikke når premieren, kan du stadig nå at se dem, lige når det passer dig. Alle tre dokumentarer bliver nemlig tilgængelige som streaming, efter de har været vist i flow-tv, så du kan dykke ned i de gribende fortællinger, præcis når du har tid.
Hvor godt forberedte er vi på en nærtstående krise?: Katastrofe
© NRK / Katastrofe
De sidste år er kriserne kommet tæt på, og beredskab står højt på dagsordenen. Men hvor godt forberedte er vi på det, der kan komme?
Se serierne via flow eller streaming
Husk, du også kan streame serierne med danske undertekster, hvis du har et tv-abonnement hos fx Norlys, YouSee, Waoo, eller hos en antenneforening.
Læs mere'Katastrofe' er en underholdende faktaserie med fiktive elementer, hvor fysiker Andreas Wahl tager fat på seks forskellige kriser, der kan ramme Norge. Han simulerer troværdige hændelsesforløb og undersøger, hvor godt forberedte nordmændene er som enkeltpersoner og som samfund til at håndtere den næste katastrofe.
Serien tester, hvordan det norske samfund vil se ud, hvis strømmen forsvinder i flere uger? Og hvad ville der ske, hvis madforsyningerne udefra svigter? Hvor modstandsdygtige er vi, hvis vores store nabo mod øst angriber med hele arsenalet af hybride virkemidler? Dette er nogle af de spørgsmål, der stilles i denne nye, indsigtsfulde serie. Og mon ikke katastroferne ville ramme det danske samfund lige så hårdt som det norske?
Den seksdelte dokumentar fra NRK1 har premiere søndag d. 2. marts kl. 19.50 og kan streames indtil 5. juli 2025.
Et sjældent indblik i en travl, men håbefuld hverdag: Børnehospitalet
© NRK / Børnehospitalet
Hvad sker der, når lægerne opdager en stor svulst i hjernen på et fem år gammelt barn? Og hvad gør plastikkirurgerne, når de opdager, at en to år gammel piges fod er angrebet af en kødædende bakterie? Det, og meget andet får du svar på i denne rørende NRK-dokumentar ’Børnehospitalet’, hvor vi får lov at oplevet Haukeland Universitetshospital fra indersiden.
I over et år har NRK haft en enestående adgang til operationsstuer, patientstuer, fødestuer og konsultationsrum, steder hvor medierne normalt aldrig har adgang.