Bonn - et storslået koldkrigsdrama

Tyskland er kendt for sine imponerende historiske dramaer, der har begejstret i både nær og fjern. Serier som 'Babylon Berlin', 'Vores mødre, vores fædre', 'Brændpunkt Berlin', 'Tannbach – Den delte by', 'Overløberen' m.fl. er alle anmelderroste produktioner, der skildrer voldsomme begivenheder i Tyskland under og efter Anden verdenskrig. Nu er ARD klar med næste skud på stammen: 'Bonn – Gamle venner, nye fjender'.

Den unge, ambitiøse Toni bliver fanget mellem to rivaliserende efterretningstjenester. ©ARD/'Bonn'

I serien er fronterne mellem Øst og Vest trukket op. Året er 1954, byen er Bonn, og i et nyt og skrøbeligt demokrati midt i en politisk spændingsfyldt tid vender den unge kvinde Toni hjem fra et sprogophold i London. Selvom hendes familie har slået sig ned et idyllisk sted og nyder godt af den økonomiske fremgangstid, ønsker hun mere for sig selv. Hun finder derfor arbejde som fremmedsprogssekretær hos Gehlen-organisationen, udenrigsefterretningstjenesten, med Reinhard Gehlen som chef.

Samtidig, ovre hos en anden statstjeneste, får chefen for indenrigsefterretningstjenesten, Otto John, der som tidligere modstandskæmper har sat alt ind i jagten på at finde og retsforfølge nazistiske krigsforbrydere, interesse i hende.

John er nemlig overbevist om, at Gehlen støtter og hjælper gamle nazister. Derfor får han unge Wolfgang til at rekruttere Toni som spion for hans efterretningstjeneste. Og pludselig befinder den unge og ambitiøse kvinde sig mellem to magtfulde hemmelige tjenester, hvor skruppelløse handlinger og mørke hemmeligheder er almindeligheder, alt imens følelserne for Wolfgang vokser i hende. Men hvem kan hun egentlig stole på?

Politiske kløfter, dybe afgrunde – krigen er forbi men ikke slut

Med den hæsblæsende 'Bonn – Gamle venner, nye fjender' bliver vi taget tilbage til den spæde begyndelse af Den kolde krig til en noget mere uberørt del af den tyske historie, nemlig perioden hvor Bonn var hovedstad i Vesttyskland. Fra 1949 til 1990 var byen ved Rhinens bred, ikke langt fra Köln, både hovedstad og regeringscentrum, indtil Berlin atter overtog begge de titler i henholdsvis 1990 og 1999.

Efter Anden verdenskrig ligger både Tyskland og dets økonomi i bogstavelig forstand i ruiner. I 1954, hvor serien tager sin begyndelse, oplever Vesttyskland dog økonomisk fremgang stærkt hjulpet frem af hjælpepakken Marshall-planen.

©ARD/'Bonn'

Velstanden er stigende, men inde i de fine, nyindkøbte skabe gemmer fortidens spøgelser sig stadig. For selvom husene istandsættes, og facaderne males, så er befolkningen stadig dybt traumatiserede af krig og en nazistisk ideologi, der ikke forsvandt med Hitlers død og Tysklands overgivelse. Krigen er forbi, men ikke slut.

Kun de unge og de håbefulde idealister ser ubekymrede ind i fremtiden. De sejrrige magter har delt Tyskland i fire besættelseszoner og det massive jerntæppe skiller langsomt Europa ad i årene efter krigen. I Vesten forsøger USA at stimulere økonomien, mens Stalin i Øst kræver erstatning og implementerer en kommunistisk jernhånd efter sovjetisk forbillede. Fronterne mellem Øst og Vest er trukket voldsomt op.

I 1954 er Tyskland endnu ikke medlem af NATO. Frygten for, at ”russerne” og kommunismen ved hvert øjeblik kan krydse den vestlige grænse, tændes gang på gang og fører til en anspændt politisk virkelighed ikke bare i Tyskland men også globalt set.

Kløfterne er dybe i dette nye Tyskland. Et turbulent politisk århundrede med to verdenskrige, forskellige styreformer, økonomisk armod og forfølgelser har resulteret i et splittet land, en politik og en befolkning, der ikke blot skal forholde sig til sin fortid – men også til sin skrøbelige fremtid.

Max Riedelt der spiller den hemmelige spion Wolfgang i ARD's dramaserie 'Bonn'. ©ARD/'Bonn'

Selvom Tyskland er delt, er uenighederne det ikke, og i 'Bonn – gamle venner, nye fjender' kommer vi helt tæt på to af efterkrigstidens skikkelser, der legemliggør tidens modsatredde holdninger: Otto John og Reinhard Gehlen. Begge skikkelser er taget direkte ud af virkelighedens efterkrigshistorie.

Gehlen og Reinhard – to efterretningstjenester – to antiteser

Otto John, lederen af indenrigsefterretningstjenesten, var under Anden verdenskrig en del af gruppen omkring Graf Stauffenberg og måtte i 1944 efter gruppens mislykkede attentatforsøg på Hitler flygte til udlandet, hvor han befandt sig indtil krigens afslutning.

Han dedikerede sig i tiden efter krigen til at forbedre landets demokratiske strukturer og intensivt at forfølge nazister i skjul. Men han var også særligt opmærksom på, hvad han mente, var en voksende indflydelse på Forbundsrepublikken af tidligere nazister. Noget, der i visse kredse gjorde ham til en forhadt skikkelse i den unge Forbundsrepubliks tid, hvor mange konservative nostalgikere og tidligere militære medlemmer og embedsmænd betragtede ham som en forræder.

Sebastian Blomberg som Otto John i ARD's koldkrigsdrama 'Bonn'. ©ARD/'Bonn'

Over for den retfærdige John har vi Reinhard Gehlen, der under krigen var general i den tyske værnemagt og leder af overvågningen af sovjetiske aktiviteter ved Østfronten. Hans kendskab til Sovjetunionen gjorde ham til en vigtig kilde for de allierede efter krigen. Med støtte fra amerikanerne formåede han at opbygge udenrigsefterretningstjenesten, der udviklede sig til at blive en konkurrerende efterretningstjeneste til Johns. For Gehlen kunne ikke slippe sin fortid med tvivlsomme forbindelser til nazistiske krigsforbrydere og brugte i sin tid tidligere SS, Gestapo og værnemagts-medlemmer til at spionere for ham og opbygge sin organisation.

Hvor Gehlen havde sin nazistiske fortid i hælene, måtte John kæmpe med anklager om at være kommunist. Og da han i juli 1954 tilsyneladende pludselig var deserteret til DDR, skabte det en af de største politiske skandaler i den nye republik.

Efter eget senere udsagn var han ganske vist blevet kidnappet af KGB, men ikke desto mindre forblev han i Østberlin i flere måneder og kritiserede forbundskansler Konrad Adenauers politik. I 1955, da han vender tilbage til Vesten, bliver han anholdt og anklaget for forræderi og må afsone fire år i fængsel. Han måtte i resten af sit liv kæmpe for at rense sit navn.

Otto John og Reinhard Gehlen er personifikationer for problemerne i den nye republik, hvor historien endnu ikke er afsluttet med nazitidens forbrydelser. I et land fanget mellem skyld, fordrivelse, økonomisk mirakel og øst-vest konflikt.

Nazisterne spøger stadig i ARD's nye dramaserie 'Bonn'. ©ARD/'Bonn'

Premiere d. 17. januar på ARD

'Bonn - Gamle venner, nye fjender' tager os ind i en epoke, hvor grundstenene for Tysklands videre udvikling blev lagt, og er en spændingsfyldt serie, der byder på politiske intriger, mørke historier og ikke mindst et historisk indblik i et mindre kendt kapitel i den unge Bonn-republiks historie.

Serien har premiere 17. januar kl. 20.15 på ARD, hvor episode 1 og 2 bliver sendt. Episode 3 og 4 følger onsdag d. 18. januar, mens de afsluttende 2 episoder, 5 og 6, sendes 24. janunar.

Serien kan efter endt udsendelse streames hos flere tv-udbydere i op til tre måneder. Undersøg hos din egen distributør, hvad du har af streaming- og catch up-muligheder.