Dar Salim tilbage i 'Gerningsstedet' Bremen

Efterforsker Mads Andersen må rejse fra København for at hjælpe sine tyske kollegaer med en speget mordsag.

Dar Salim er tilbage i Bremen som efterforsker Mads Andersen i 'Gerningsstedet'. En ny episode byder på en kompliceret mordsag og et par personlige udfordringer for danskeren.

December byder på et glædeligt gensyn, når et nyt afsnit af ’Gerningsstedet' Bremen vender tilbage med ikke bare en dansker, men også selveste København på rollelisten.

Dar Salim (’Broen’; ’Dicte’; ’Fred til lands’) er nemlig tilbage i sin rolle som efterforsker på udebane i Bremen, da en sag kræver den erfarne danskers hjælp. 

I maj 2021 kunne man i en ny episode af 'Gerningsstedet' for første gang opleve Salim som den danske politibetjent Mads Andersen, der blev lokket til at hjælpe sine tyske kollegaer med et mord.

Tatort, gerningsstedet, ny afsnit, Dar SalimDar Salim vender tilbage til 'Gerningsstedet' til december. © ARD/Gerningsstedet  - Natten vinder altid

Når ’Gerningsstedet' vender tilbage til Bremen har efterforskertrioen, der foruden Salim består af Jasna Fritzi Bauer og Luise Wolfram i rollerne som de tyske efterforskere Moormann og Selb, fået en ny sag på hænderne:

Et lig bliver fundet i havnen i Bremen, og Moormann og Selb finder hurtigt ud af, at den ilde tilredte krop ikke tilhørte hvem som helst.

De to efterforskere møder adskillige mistænkte, som alle synes at have noget at skjule, men som ikke leder til noget gennembrud.

Mads Andersen tilslutter sig efterforskningen, og han kommer snart til at kæmpe ikke bare med sagen, men også med sin egen fortids skygger.

Københavns Knippelsbro kan anes på et af pressebillederne fra serien og giver et praj om, at Mads Andersen er tilbage i København – om end han altså snart igen må tilbage og hjælpe kollegaerne i Bremen.

Tatort, gerningsstedet, ny afsnit, Dar Salim'Gerningsstedet' har været i København og indspille enkelte scener. © ARD/Gerningsstedet - Natten vinder altid

Tilføjelsen af den danske skuespiller til ’Gerningsstedet’ introducerede ARD i starten af 2021 med lettere komiske undertoner.

Til at promovere den nye efterforskertrio producerede stationen nemlig en mockumentary, der viste en professionel og entusiastisk Dar Salim blive gjort stærkt til grin i mødet med det tyske filmhold.

Her ser man bl.a. Salim blive knægtet af både instruktøren og af en skuespiller, der mener, at hans kostume til rollen får ham til at ligne ”en kreditkortsælger i lufthavnen”.

Den fiktive bag om-serie ’How to Tatort’ han ses med engelske undertekster på YouTube.

Tatort, gerningsstedet, ny afsnit, Dar SalimEfterforsker Mads Andersen med sine to tyske kollegaer. © ARD/Gerningsstedet - Natten vinder altid

Selv var vi i 2019 i Hamborg for at høre mere om Dar Salims rolle som efterforsker i Tyskland, og her sammenlignede Salim arbejdet med ’Gerningsstedet’ med arbejdet til større biograffilm herhjemme i Danmark. Med andre ord: som noget større end typiske danske tv-produktioner.

Det nye afsnit af ’Gerningsstedet’ ’Natten vinder altid’ har premiere d. 12. december kl. 20.15 på ARD.

Interview med Dar Salim om Tatort-rollen

'How to Tatort'

En opspundet dokumentar om 'Gerningsstedet'

Gå til YouTube

Din guide til Gerningsstedet, Usedom og meget mere

Find altid de største nyheder fra ARD, ZDF, SVT og NRK her på siden.

Om der er danske skuespillere med eller ej, kan du til hver en tid finde nye stærke produktioner med danske undertekster i tv-guiden.

 

NabolandsKanalerne er din guide til store film og serier fra Danmarks nabolande.

Krimi lige nu