Et tysk liv - Goebbels' sekretær

“Med denne film ønsker vi at vise, at krig og undertrykkelse ikke opstår ud af ingenting, at et socialt klima hurtigt kan vende, at ondskaben ikke altid bliver erkendt, og at man bliver nødt til at stille spørgsmålstegn ved sine egne moralske overvejelser og valg igen og igen.” Sådan sagde instruktørerne om filmen ’Et tysk liv’, der havde Danmarkspremiere i 2018.

Det er første gang, at Brunhilde Pomsel fortæller om sine oplevelser som en del af inderkredsen omkring Hitlers karismatiske masseforfører Joseph Goebbels.​

Hendes ungdomsminder er uløseligt forbundet med et af de mest rædselsfulde kapitler i menneskehedens historie.

I de brølende 20’ere i Berlin arbejdede hun som sekretær for en jødisk advokat, der emigrerede i 1933. Hun blev i stedet ansat til at renskrive en stærkt højreorienteret, nationalistisk militærveterans memoirer, hvorefter en af hendes venner i nazipartiet skaffede hende et job hos Berlin Radio.

”Vi befandt os alle i én stor koncentrationslejr”

For at få jobbet var den apolitiske Pomsel nødt til at melde sig ind i NSDAP.

”Så jeg meldte mig ind i partiet”, husker hun og fortsætter: ”Hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Det gjorde alle på det tidspunkt”.

Til slut blev Brunhilde Pomsel overflyttet til Propagandaministeriet.

”Kun en smitsom sygdom kunne have afholdt mig fra det”, siger hun. ”Jeg var smigret. Det var belønningen for at være den hurtigste maskinskriverske hos Berlin Radio”.

“Dem, der i dag siger, at de ville have gjort mere for disse stakkels forfulgte... Jeg tror virkelig, at de oprigtigt mener det, men de fleste ville heller ikke have gjort det. Dengang var hele landet under en osteklokke. Vi befandt os alle i én stor koncentrationslejr.”​

Pomsel beskriver Goebbels’ store charme, en kvalitet, som stod i skærende kontrast til hans horrible forbrydelser og hans hypnotiske taler.

Han tilbad Hitler som en Messias, og hans lejlighedsvise raserianfald – sandsynligvis som resultat af frustreret narcissisme – var frygtet af alle i Propagandaministeriet.

”Han var utrolig forfængelig”, fortæller Pomsel. ”Han var opmærksom på hver eneste lille detalje i sit udseende”.

”Nej, jeg opfatter ikke mig selv som skyldig”

I krigens sidste dage flygtede Brunhilde Pomsel sammen med en række af sine kolleger til bunkeren under Propagandaministeriet, hvor hun blev vidne til Goebbels’ sidste timer.

Senere blev hun taget til fange i bunkeren af de sovjetiske tropper, men efter fem års fangenskab hjalp gode venner hende med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Pomsel blev igen sekretær for lederne på det tyske tv-selskab ARD.

 “Nej, jeg opfatter ikke mig selv som skyldig. Ikke med mindre, man giver hele det tyske folk skylden for, at den regering fik magten. Det var os alle – inklusive mig", udtaler Brunhilde Pomsel.

 Hun blev pensioneret i 1971 og slog sig derefter ned i Bayern, hvor hun døde i januar 2017 kort efter sin 106-års fødselsdag.

​

’Et tysk liv’ premiere 2018. NabolandsKanalerne er din tv-guide til de bedste film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til vores fælles historie.