Historien bag Nobelprisen, og hvad du kan se frem til i aften

Nobelprisens arv: Fra Nobels vision til vindere – en fejring af innovation, fred og nordisk samarbejde.

Skrevet d. 10 december 2024 af Frederikke Blom

Nobelprisen er en af verdens mest prestigefyldte hædersbevisninger, og hvert år samles den internationale verden i Stockholm og Oslo for at fejre de mest betydningsfulde bidrag inden for litteratur, videnskab, og fred. Dette unikke nordiske samarbejde, som stammer fra den tid, da Sverige og Norge var i union (1814-1905), har skabt en tradition, der sætter internationalt fokus på nordisk innovation og samarbejde. På NabolandsKanalernes redaktion ser vi nærmere på, hvordan denne tradition opstod, og hvad du kan se frem til, når selve ceremonien sendes i aften d. 10. december fra Stockholms Stadshus.

Hvem var Alfred Nobel?

Ophavsmanden til hædersbevisninger Alfred Nobel (1833-1896) var en svensk kemiker og ingeniør, der nok er bedst kendt som opfinder af dynamitten. Han var søn af den succesfulde opfinder og iværksætter Immanuel Nobel. Da Alfred var ung, flyttede familien til Rusland, hvor Alfred fik en præstigefyldt uddannelse inden for kemi og sprog. I 1867 revolutionerede han bygge-og mineindustrien med sin opfindelse af dynamit, og ved sin død havde han patent på over 350 opfindelser. Det havde gjort ham særdeles velhavende, men også meget kritiseret for dynamittens destruktive anvendelser i især militære sammenhænge.

Nordisk samarbejde siden 1901

Traditionen med Nobelprisen opstod først efter Nobels død, da han i 1895 efterlod sig et testamente, hvori han afsatte størstedelen af sin formue til priser, der skulle belønne dem, der gjorde en særlig indsats inden for litteratur, videnskab og fred. De første Nobelpriser blev overrakt allerede i 1901. Måske var det hans sidste forsøg på at efterlade sig en positiv arv?

Selve Nobelprismedaljen vinderne får overrakt ©SVT

Prismodtagerne i fysik, kemi og økonomi vælges af Kungliga vetenskapsakademien, mens priserne i fysiologi eller medicin udvælges af Nobelförsamlingen vid Karolinska Instituttet og litteratur af Svenska akademien. Nobels fredspris bliver som den eneste valgt af Den Norske Nobelkomité, som desuden udpeges af det norske Storting og uddeles for sig på Rådhuset i Oslo d. 10. december.

Nobelprisen er nemlig ikke kun et svensk initiativ – den bærer også et tydeligt præg af nordisk samarbejde. Fredsprisen, der uddeles i Oslo, blev valgt som et symbol på Norges rolle som en neutral og fredsorienteret nation, et resultat af de historiske forbindelser mellem de to lande, da de var i union. Denne tradition, der stammer fra de sidste år af unionen, fortsætter med at udtrykke den nordiske ånd af samarbejde og fred.

Hvad kan du se frem til i år?

Ceremonien er en højtidelig begivenhed, der ofte inkluderer musikalske indslag og andre kulturelle bidrag. Den svenske kongefamilie vil være til stede og hilse samt overrække medaljerne og diplomerne til de nyudnævnte Nobelprismodtagere.

Kort præsentation af de prisvindende personligheder i 2024:

Fysik: John J. Hopfield (USA) og Geoffrey Hinton (Storbritannien/Canada) for at have haft afgørende betydning for udviklingen af ChatGPT.

Kemi: David Baker (USA), Demis Hassabis (Storbritannien) og John Jumper (USA) for at kortlægge strukturen i de proteiner, alt liv er bygget op af – og endda hvordan helt nye proteiner designes.

Medicin: Victor Ambros (USA) og Gary Ruvkun (USA) for at opdage mikro RNA-molekylet lin-4, der har revolutioneret forståelsen af biologiske processer.

Litteratur: Han Kang (Sydkorea) for sin poetiske prosa, der konfronterer historiske traumer og afslører menneskelivets skrøbelighed.

Fredspris: Nihon Hidankyo (Japan) for at oplyse om konsekvenserne ved at bruge atomvåben gennem vidneudsagn fra Hiroshima og Nagasaki.

Økonomi: Daron Acemoglu (Tyrkiet/USA), Simon Johnson (Storbritannien) og James A. Robinson (Storbritannien) for at kortlægge, hvordan demokratier med velfungerende institutioner skaber mere velstand end autokratier.

Se ceremonien allerede i aften!