Ny sæson af Bjerglægen 2025

Lægen Martin Gruber, hans familie og venner er tilbage på ZDF i en 18. sæson i starten af januar 2025.

Skrevet d. 19 december 2024 af Astrid Bugge

Endelig er ventetiden ovre, og torsdag d. 2. januar 2025 kl. 20.15 kan du sætte dig godt til rette, tænde for tv-kanalen ZDF og nyde gensynet med den karismatiske læge Martin Gruber, der redder dødssyge patienter og navigerer i sit eget dramatiske liv omgivet af de smukke alper.

Se serien via flow eller streaming

Husk, du også kan streame serien med danske undertekster, hvis du har et tv-abonnement hos fx Norlys, YouSee, Waoo, Altibox eller hos en antenneforening.

Sådan ser du NabolandsKanalerne

 

At ’Bjerglægen’ nu rammer sin 18. sæson, siger noget om seriens popularitet. Der er da heller ingen tvivl om, at serien har en enorm fanskare både indenfor de tysktalende lande, men bestemt også udenfor.

Hvad sker der i den nye sæson?

Da vi møder Martin Gruber i første episode af den nye sæson, nyder han sit forhold til Karin Bachmeier. Hun er ikke længere ansat hos Gruber-familien, så der burde ikke være noget der står i vejen for deres lykke, eller er der alligevel det? Martin er klar til at tage næste skridt, men Karins reaktion kommer bag på ham.

Martin Gruber og Karin Bachmeier nyder deres forhold.Martin Gruber og Karin Bachmeier nyder deres forhold. ©ZDF/Bjerglægen

Samtidig volder patienten, den tidligere advokat Hendrik Barlan, store problemer for Martin Gruber. Barlan har overgivet sig helt til "Longevity" – ønsket om et langt og sundt liv, men noget virker helt tydeligt ikke som det skal. Martin mistænker, at det hænger sammen med de mange forskellige medikamenter, Barlan tager for at opnå sit mål, og som han nægter at droppe. Også selvom medicinen forhindrer Martin Gruber i at tage brugbare blodprøver og stille en retvisende diagnose.

Frustrationen vokser hos Gruber, da han gang på gang ser sin patient Barlan blive svækket og få stadig øgede infektionsværdier, uden at kunne gøre noget. Den tidligere advokat har ikke bare lagt karrieren på hylden, han har også ændret sin livsstil radikalt – og tror fuldt og helt på at sport, rigelige mængder søvn, ingen alkohol og en række receptpligtige medikamenter kan redde ham, og endda hindre hans celler i at aldres. I stedet for at lytte til sin læge Martin, har han lagt sin skæbne i professor Diane Klingers hænder. Hun er leder af en Longevity-klinik ved Starnberger See og stiller sig skeptisk over for Martins mistanke.

Martin Gruber og Diane Klinger er rivende uenige om behandlingen af en patient.Martin Gruber og Diane Klinger er rivende uenige om behandlingen af en patient. ©ZDF/Bjerglægen

Men det er ikke kun Barlan og Dr. Klinger, der tvivler på Martin. Også Alexander Kahnweiler, Vera Fendrich og Dr. Rüdiger udfordrer hans teori. Mens Martin fortsætter sin søgen efter årsagen til symptomerne, forværres Hendrik Barlans tilstand dramatisk.

Hvordan det går, kan du få svaret på i de første afsnit af den nye sæson.

Premiere på ny sæson af Bjerglægen 2025

Du kan følge med i den nye sæson af ’Bjerglægen’ fra torsdag den 2. januar kl. 20.15 på ZDF og de efterfølgende 7 torsdage på ZDF.

Husk, at serien kan findes i catch-up efter endt udsendelse hos alle distributører, og at flere tv-udbydere derudover tilbyder streaming af hele sæsonen og evt. tidligere sæsoner i op til 90 dage, efter sidste afsnit har været sendt.

LÆS MERE: SÅDAN SER DU NABOLANDSKANALERNE

Brødrene Hans og Martin Gruber.Brødrene Hans og Martin Gruber. ©ZDF/Bjerglægen

Lige nu på tysk tv