På Norges nationaldag d. 17. maj kan vi alle råbe ”Gratulerer!” til vores norske broderfolk. På dagen er de ikke svære at spotte på grund af deres flotte, traditionelle folkedragter, eller bunad. Men hvorfor er det, at nordmændene går med folkedragter? Og hvor er den danske pendant henne?
Du ser dem d. 17. maj hvert eneste år. Pludselig bliver gadebilledet fyldt med små spraglede blink fra en fjern fortid, der bryder med den moderne modes monokrome t-shirts og neutrale jeans.
Det er selvfølgelig den norske bunad, som nordmænd ynder at tage på ved de mest festlige lejligheder næsten uagtet, hvor i verden de befinder sig. Bunaden er blevet et symbol på national stolthed og fællesskabsfølelse, men helt uden de politiske associationer, man normalt tilskriver sådan nogle nationalfølelser.
Bunadens historie
Særligt Nationaldagen er den helt store bunad-dag, selvom dagen går længere tilbage end bunadens indførsel som nationaldragt. Nationaldagen blev nemlig fejret første gang i 1814, da Norge fik sin første grundlov, men det var først under nationalromantikken i midten af 1800-tallet, at interessen for folkedragter blev vakt, da man her forsøgte at definere en særlig norsk identitet.
Her blev en fælles nationaldragt et vigtigt symbol, selvom mange egnes folkedragter havde sine egne særpræg, der i nogle tilfælde gik hundredvis af år tilbage. Derfor er det også traditionen i dag, at ens bunad viser, hvad for en egn, man stammer fra eller har særligt tilknytning til.
© Birgit Fostervold/Flickr
Samtidig var Norge som bekendt underlagt Sverige helt indtil 1905, hvor Norge endelig blev selvstændigt. Det er især denne status som ung nation, der fylder i den norske selvbevidsthed og er medvirkende til, at nordmændene er stolte af at fremvise deres norske ophav i form af bunaden.