Redaktionen anbefaler - Mikkel Krebs Behnke

Hotel Romantik

Indrømmet: Jeg er ikke den store følger af diverse realityprogrammer, og jeg synes ofte, at de er på grænsen til at være spild af tid. Eller blot rene kalorier med fokus på, at vi ene og alene skal blive underholdt. Men det er, som om der er noget anderledes på spil over SVT-konceptet ’Hotel Romantik’. Selvom der er lavet hundredvis af datingprogrammer, hvor deltagerne enten skal finde kærligheden, teste kærligheden eller danne meningsfulde kærlighedsrelationer, så har det svenske program en friskhed over sig. Måske er det, fordi deltagerne er over 65 år. Ikke den klassiske alder for realityprogrammer. Men det er formentlig i lige så høj grad, fordi ’Hotel Romantik’ føles så befriende ærligt. Bevares, selvfølgelig er programmet tekstet, skrevet og udtænkt. Men når man sidder hjemme i stuen foran flow-tv’et eller på sin computer og streamer programmet, virker de deltagende til rent faktisk at være sig selv. Sig selv forstået på den måde, at de ikke agerer i en rolle, eller som en persona skabt til at få flere tv-seere.

Således er det med humor og selvironi, at 28 deltagere tjekker ind på et hotel i smukke omgivelser med håbet om at finde den eneste ene. I stedet for at finde hinanden gennem konkurrence og udvælgelse finder deltagerne hinanden i svævebanen, under paragliding eller under andre eventyrlige, afslappede aktiviteter. Og selvom deltagerne alle er oppe i årene, lader drømmen om at finde kærligheden til aldrig at have været større, stærkere og mere passioneret.

Deltagerne går med åbent hjerte ind til oplevelsen og jagten på sen kærlighed. ©SVT

Der er noget dejlig livsbekræftende ved, at de aldrende deltagere giver sig selv i fuld sving. For er det egentlig forbeholdt unge mennesker at finde eller genfinde kærligheden? For selvom man har flere forliste forhold bag sig, og man ikke har hele livet foran sig, så er kærlighed jo det, vi lever for.

Og det må man sige, at gæsterne på ’Hotel Romantik’ tror på. For her kan alt ske – hvad det også gør!

Anden sæson af ’Hotel Romantik’ har premiere på SVT d. 18. februar klokken 21 og kan efterfølgende streames on demand hos en række tv-distributører.

Historien om Sverige

Jeg er lidt af en historienørd. Nogle af mine bedste barndomsminder er fra besøg på gamle slotte, borgruiner eller museer som Københavns gamle tøjhusmuseum – det der i dag hedder krigsmuseet. I gymnasiet var mit yndlingsfag historie, og da jeg senere skulle beslutte mig for, hvad jeg skulle læse på universitetet, virkede det naturligt for mig at søge ind på historie. Derfor er det oplagt for mig at pege på SVT’s ’Historien om Sverige’, der har kørt siden efteråret, og som nu er nået til det sidste afsnit.

Hvis det lyder bekendt, er det nok, fordi det er det. Dokumentarserien er nemlig opbygget nøjagtig som DR-konceptet og beretter om Sveriges ganske historie fra seneste istid til moderne tid i helt samme format som den danske udgave fra 2017. Akkurat som den danske version er det et imponerende stykke arbejde, der lægger til grund for dokumentarserien. 300 eksperter har været med til at udarbejde serien, og sammen med 1.500 statister har de skabt den 10 afsnit lange historiedokumentar, der byder på helt og aldeles fortryllende billeder, der beskriver Sveriges udvikling fra fortid til nutid.

Men kan man egentlig fortælle historien om Sverige på 10 afsnit af cirka en times varighed? Nej, naturligvis kan man ikke det. Men her, som med den danske version, har man forsøgt at fortælle en historie i store stræk, med brede penselstrøg. Der vil altid være ting, man har været nødt til at udelade – eller være områder, tematikker eller begivenheder, som andre synes, man skulle have haft med. For en historieuddannet som mig er det altid interessant, hvordan man beretter historien og med hvilke briller, fordi den aldrig er neutral og altid udvalgt og fortolket. Og på denne måde er ’Historien om Sverige’ lige så interessant som den er flot og velproduceret.

Simon J. Berger bringer os som fortæller levende gennem den svenske historie. ©SVT

I rollen som fortæller, og som den svenske Lars Mikkelsen, er det Simon J. Berger, der fører seeren gennem den svenske historie. For mange danskere vil det være et meget velkendt ansigt. Hr. Berger er nemlig nok bedst kendt fra NRK’s hitserie 'Exit', hvor han spiller den sociopatiske rigmand Adam. Værtsrollen er derfor en lidt anden type rolle, end de fleste af os herhjemme har været vant til at se ham i. Har man været vant til at se ’Exit’, bør man, synes jeg, se ’Historien om Sverige’ alene for at opleve, hvor langt fortæller Simon J. Berger er fra ’Exit’-Adam. Det kan være overraskende svært at få Adam ud af hovedet i begyndelsen….

Han har selv udtalt, at han og resten af producenterne har ladet sig inspirere af den danske version og ikke mindst Lars Mikkelsens rolle. Personligt er jeg dog glad for, at Simon J. Berger holder sig i baggrunden eller forgrunden, når han bevæger sig rundt i historien. Dermed begår han ikke samme fejl som hans danske pendant, der aktivt går ind og interagerer med den i rollen som fortæller. Det virker på en måde mere troværdigt.

En skandinavisk tv-produktion i verdensklasse.

Sidste afsnit af ’Historien om Sverige’ kan ses på SVT den 11. februar klokken 20. Serien kan dog også streames hos en række tv-distributører, hvor du kan fange alle afsnit.

Tatort: Cash

Da jeg blev ansat her på redaktionen, kendte jeg ikke til ’Tatort - eller’Gerningsstedet’ som den kendes på dansk - men i løbet af min tid her har de afsnit, jeg har set, aldrig skuffet. Der er vel efterhånden næppe nogen nyhedsværdi i ’Gerningsstedet’. Den ekstremt populære tyske krimiserie har kørt siden 1970 og er derfor en af de ældste og længst kørende tv-serier i verden.

Jeg elsker en velkomponeret krimifortælling, der er skruet intelligent sammen. ’Gerningsstedet’ formår at smede den klassiske krimiopsætning med to karakterfulde efterforskere, en kriminalgåde og en række forhindringer sammen på en ofte underholdende og dragende vis.

Politikommissær Faber i jagten på den kriminelle Tarim Abakay. ©ARD

Se blot den seneste søndags episode ’Vidunderbarn’. Her måtte efterforskerduoen Leitmayr og Batic improvisere et efterforskningskontor i et fængselsbibliotek – tal om fish out of water. Den slags fanger min interesse. Med en serie som ’Gerningsstedet’, der på skift hver uge er produceret i ARD’s forskellige regioner i Tyskland, Østrig og Schweiz, får man altid en ny setting, et nyt kriminelt miljø og lærer nye efterforskere at kende.

På denne måde får man således et spændende indblik i først et land, derefter en region og til sidst en by. Man får altså ikke kun glimrende krimispænding men også et syn på de mange unikke forskelle der er i arkitekturen, i skikkene og dialekterne. Ofte er det også sådan, at en episodes by får en lige så fremtrædende rolle som selve politistyrken. Byen er derfor også en genstand, der skal undersøges på samme måde som politienheden og den kriminalitet, der er centrum for historien.  ’Gerningsstedet’ hæver sig derfor fra ”blot” at være en underholdende krimiserie til at være et interessant vindue ind til Tyskland.

I 'Cash' befinder vi os i Dortmund, hvor spille-, narko- og fodboldverdenen er i fokus. ©ARD

I denne uges afsnit, ’Cash’, er vi i Dortmund, i delstaten Nordrhein-Westfalen. Og det er spille-, narko- og fodboldverdenen, der er i fokus. Politikommissæren Faber møder en gammel bekendt i form af Tarim Abakay, som han tidligere har eftersøgt. I dag er han ikke blot præsident for fodboldklubben TUS Hörde fra regionalligaen – han er også involveret i narko- og spillebranchen i Dortmund. Denne gang vil Faber ikke lade ham slippe ud af sine hænder. Men Abakay har ingen intentioner om at lade sig anholde. Og det bringer Faber i stor fare….

Som stor fodboldfan er det vist et afsnit, jeg skal se!

'Gerningsstedet' sendes i uafhængige afsnit af spillefilmslængde, og du behøver derfor intet forudgående kendskab for at se med de fleste søndage kl. 20.15 på ARD.

Kunstnerliv

Det kan være en stor oplevelse at betragte kunst. At stå foran et maleri eller et kunstværk der sætter gang i tanker og ikke mindst følelser. Når det sker for mig, registrerer jeg ofte først, hvad der foregår i mig, og hvad det sætter i gang. Derefter begynder jeg altid at tænke på kunstneren bag. Hvad har han eller hun tænkt med det? Hvordan havde personen det, da det blev til? Og ikke mindst hvilken historisk kontekst blev det udformet i? Det er tanker, som jeg synes er sjove at gå og reflektere over efterfølgende. Men det er jo sjældent, at jeg får ”svar” på mine spørgsmål og tanker – medmindre jeg googler eller spørger en museumskurator.

Der er noget på en og samme tid tilgængeligt og utilgængeligt over kunstverdenen. Kunsten kommer til skue, vi kan forholde os til den i udstillingsrum eller i offentligheden – men vi har jo aldrig adgang til kunstneren bag. Altså den verden han eller hun tilhører og skaber sin kunst i.

Men NRK har måske noget af svaret med sin dokumentarserie ’Kunstnerliv’. Den følger seks samtidskunstnere og sætter deres inspirationskilder under lup. Det bliver derfor et slags dobbeltportræt af både kunstneren og den kunstner, som de har ladet sig inspirere af; en programserie, der forholder sig til dem i deres kunst. Programmet udforsker på glimrende vis ligheder og forskelle, og vi får som seere et unikt indblik i en verden som ofte opleves som værende lukket. En kunstnerverden der er fyldt med store følelser: opture og nedture, ubehag og komik.

Ligesom Munch har samtidskunstneren Torgersen også kæmpet med misbrug og oplevet dødsfald tæt inde på livet. ©NRK

Første sæson af ’Kunstnerliv’ blev nomineret til tv-prisen Gullruten i Norge i kategorien Bedste dokumentarserie. Nu er vi nået til anden sæson, hvor vi skal lære seks nye samtidskunstnere og deres forbilleder at kende. På ny får vi adgang bag lukkede døre i den norske kunstverden.

I første afsnit af den nye sæson møder vi den norske kunstmaler Nikolai Torgersen, hvor der bliver kigget nærmere på hans helt store idol, Norges største kunstner gennem tiden, Edvard Munch. Ligesom Munch har Torgersen også kæmpet med misbrug og oplevet dødsfald tæt inde på livet. Med afsæt i to forskellige liv, Torgersens og Munchs, undersøger programmet, hvordan man som menneske finder lys i mørket.

’Kunstnerliv’ giver i hvert afsnit et fascinerende indblik i ikke blot én men hele to kunstners liv. Og er ikke mindst et fint og kærkomment vindue ind til en verden, vi normalt ikke har adgang til.

Anden sæson af ’Kunstnerliv’ har premiere på NRK d. 14. februar klokken 20.