I Danmark er årets store båldag som bekendt sankthansaften, en mindedag for Johannes Døberen og midsommerfejring i ét. Hvad færre dog ved er, at valborgsaften engang var den store traditionelle båldag i Danmark. Sverige og Tyskland fører dog stadig stolt traditionen videre hvert år d. 30. april.
”Vi elsker vort land/men ved midsommer mest”. Hvert år d. 23. juni gjalder Holger Drachmanns vers udsat for Shu-Bi-Dua’s melodi, gennem Danmark, mens bål af knastør kompost og haveaffald knitrer på mangt en lokal plæne. Heksene skal brændes af og sendes til Bloksbjerg, og solhvervet skal fejres.
Det samme gør tyskerne og svenskerne, men ikke på sankthansaften. Hos dem er båldagen nemlig valborgsaften d. 30. april, og ligheden mellem de to aftener er ikke et tilfælde. Det var nemlig også en dag, der engang fejredes i Danmark, og hvad få ved er, at mange af de traditioner og skikke, vi forbinder med sankthansaften, oprindeligt stammer fra denne dag.
Walpurgisnacht i Heidelberg. Folk samles til et stort show i et gammelt amfiteater. © Gordon Flickr
Lang historie kort
Ligesom Sankt Hans, er baggrundshistorien for valborgsaften en spøjs pærevælling af kristendom, hedenskab, folklore og moderne folkefest.
Navnet Valborg stammer fra den engelske helgeninde Sankt Valborg (på engelsk Walburga, deraf det tyske navn Walpurgisnacht) – en prinsesse og senere kristen missionær og nonne, der levede i 700-tallet.