Den 6. februar er årsdagen for det allerførste samiske landsmøde. Dagen har siden været omtalt som samernes nationaldag. I dag bliver dagen markeret stort i både Norge og Sverige. Læs om fejringen af nationaldagen og om den samiske historie, kultur og litteratur.
Samernes første landsmøde blev afholdt i Metodistkirken i Trondheim den 6. februar 1917, hvor samer fra Norge og Sverige for første gang mødtes for at tale om deres fælles historie og fremtid.
Derfor er det netop den dato, der markerer det samiske fællesskab mellem de fire lande, som deles om Sameland: Norge, Sverige, Finland og Rusland. Datoen betyder meget for de indfødte, men samerne og deres historie har også været genstand for store debatter hos befolkningen i de lande, som er involverede.
Samerne var førhen et løst forbundet nomadefolk, som bevægede sig rundt i det, vi i Danmark kalder Lapland, men som officielt benævnes Sameland og som af samerne kaldes Sàpmi. Her levede de primært som rensdyrhyrder - et erhverv, der også i dag er tæt forbundet med samerne, selvom kun et fåtal lever af det.
© SVT
Assimilation og genopblomstring
Fra midten af 1800-tallet og frem ti 1950'erne var samerne udsat for en skarp politik, som førte til, at samerne i de områder, hvor de levede tæt på deres norske, svenske og finske naboer, måtte opgive både deres sprog og kultur. Samerne var i nogle egne en minoritetsgruppe, som følte, at deres samiske identitet var mindre værd, hvorfor der skete en assimilation af det samiske folk.
JUBILEUMS FORESTILLING FOR SÁPMI © NRK / JIELEMEN AAVOE
Heldigvis var der områder, hvor samerne udgjorde flertallet af befolkningen og derfor bevarede deres sprog og kultur. Der skete en genopblomstring af den samiske kultur, da de bl.a. fik deres helt eget politiske organ i Finland ’Sametinget’ i 1973 - og senere fik tilsvarende sameting i de øvrige lande.
Traditioner og relationer
På den samiske nationaldag bliver der festet i alle dele af Sápmi, og dagen byder på flere traditioner. Samerne iklæder sig bl.a. deres dekorative og farverige nationaldragter, og det samiske flag bliver hejst. Derudover synges deres helt egen nationalsang ”Sámi soga lávlla”, der kan oversættes til ”Samefolkets sang”. De synger og optræder også med 'jojk’, som på samisk er en betegnelse for folkesange, der handler om kærlighed og relationer.