Programbeskrivelse
'Benzin i blodet.' Drama. Norge 2022.
Afsnit 1+2. Lørdag kl. 23.15 på NRK1.
NRK-serien ’Rådebank’ (da. 'Benzin i blodet') handler om en flok unge venner i provinsbyen Bø, som ligger langt inde i den norske bygd og langt fra de hippe storbyer.
Med Glenn Tore (GT) i centrum følger vi 5-6 unge venner, for hvem det kun giver mening at blive boende i provinsbyen, også efter endt skolegang, og fortsætte livet her med de muligheder der er til stede.
Se serien, når du vil
Husk, at flere tv-distributører tilbyder onlinestreaming eller catch up-tjenester. Undersøg, om dette gælder din distributør, hvis du vil se eller gense serien fra start til slut.
Deres passion er biler og at ’råne’, dvs. køre rundt og hænge ud i og omkring deres helt særligt velvalgte og velrenoverede biler. Men det er også unge mennesker med de samme universelle og gribende udfordringer som alle andre unge mennesker.
Kærlighedssorg, usikkerhed og identitetskonflikter, selvmordstanker, udfordringer med at vælge uddannelse og vej i livet, behov for at høre til og selvsagt for eventyr og ungdommelig frisind og fest!
Prisbelønnet serie
I seneste sæson mistede venneflokken en af deres egne, og tabet efter ham er stadig til stede. Men livet går videre, og GT og Hege har taget deres forhold et skridt videre. Det går så godt, at Hege jævnligt må holde vejret og spørge sig selv, om det kan være sandt?
Så da en uventet trussel dukker op, ser hun sig selv tvunget til at tage drastiske midler i brug for ikke at miste alt det, hun har drømt om så længe.