Sverige 2025.
Vi er i år 1977. Efter en skilsmisse forlader instruktøren David Howard sin familie i London og rejser til Stockholm. Hos sine venner Markus og Marianne Vogler samt deres datter Isabelle, sammenligner han sig med Markus' succesfulde karriere og lykkelige familieliv.
I løbet af sommeren besøger David dem i deres sommerhus. Her sættes noget i bevægelse mellem ham og Marianne, som viser sig at have noget så smertefulde konsekvenser for både dem og deres familier.
Dramaet udspiller sig over to tidsperioder. I seriens nutid genforenes den berømte instruktør David, 73, med sin tidligere store kærlighed, Marianne, 75. Deres møde tvinger dem til at konfrontere deres fælles fortid.
Serien er baseret på den svenske dramatiker Ingmar Bergmans manuskript 'Troløs', som blev filmatiseret i 2000 af Liv Ullmann. Dramaet er desuden inspireret af Bergmans egen opvækst.
I rollen som den unge David ses den svenske skuespiller Gustav Lindh, kendt fra bl.a. 'Dronningen' og 'Bastarden', mens den danske skuespiller Jesper Christensen spiller den ældre David. Frida Gustavsson og August Wittgenstein portrætterer henholdsvis Marianne og Markus Vogler.
Find alle aftenens aktuelle tv-programmer i tv-guiden.