Sæson 1. Norge 2023.
Influencer Cammos drøm går i opfyldelse, da hun bliver nomineret til et stort awardshow. Sideløbende går det dog ned ad bakke for Cammo, der går personlig konkurs. Hun mister alt og bliver tvunget til at tage et job som støtteperson for en kvinde med Downs syndrom, Kamilla.
To verdener støder sammen, da Cammo og Kamilla, der tilsyneladende ikke har noget til fælles, viser sig at være mere ens, end man skulle tro.
Som tidligere idrætsudøver er Katelyn Garbin vant til at være på tv, men rollen som Kamilla er hendes første skuespillerjob.
De er begge trætte af at blive mødt med fordomme, er stærkt knyttet til deres overbeskyttende mødre, og det viser sig, at de deler den samme guilty pleasure.
Idéen til serien
Caroline Glomnes er skaberen af dramakomedien, har skrevet manuskriptet og spiller hovedrollen som Cammo. Hun fik idéen til serien, da hun selv arbejder som støtteperson.
Caroline Glomnes spiller hovedrollen som Cammo.
"Efter at have arbejdet som skuespiller i nogle år, havde jeg brug for noget i mit liv, som ikke kun handlede om mig selv og mit næste job. Så blev jeg ret tilfældigt støtteperson for Linda, som har Downs syndrom," fortæller Cammo til NRK.
Mødet mellem Cammo og Kamilla bliver starten på en historie om venskab, kromosomer og ambitioner.
'Cammo' har premiere torsdag d. 13. april på NRK1.
Find alle aftenens aktuelle tv-programmer i tv-guiden.